I maj 2023 så jeg en filtrailer for ´Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd`, og selv om jeg godt vidste, at jeg nok ikke ville komme til at se den i biografen, så vakte filmen en forventning i mig, for det lignede en historie, som jeg gerne ville se på det store lærred.
Jeg tænkte slet ikke over, at filmen kunne være baseret på en bog. I oktober fandt jeg bogen, og gik i gang med at læse historien om Harold og Maureen Fry. Et ægtepar, hvor livet mellem dem er gået fuldstændig i stå. Hun bruger tiden på rengøring af huset, og han laver ikke ret meget andet, end at hente post, slå græsset, tale med naboen og køre Maureen ud og købe ind. De taler ikke sammen, mere end højst nødvendigt, og de deler heller ikke soveværelse længere.
Indtil den dag, hvor han modtager et brev fra Queenie. Queenie er en tidligere kollega fra det bryggeri, hvor Harold brugte sit arbejdsliv. Queenie er døende, og vil skrive det til Harold, selvom de ikke har set hinanden i 20 år. Harold skriver en kort hilsen til hende, og fortæller Maureen, at han vil gå hen til den nærmeste postkasse for at poste brevet.
Turen til postkassen bliver forlænget til den næste postkasse og til den næste, og efter mødet med en kvinde, der passer en tankstation, så ender han med at ringe til det hospice, som Queenie lever sin sidste tid på, at de skal give hende den besked, at hun ikke må give op. For Harold vil gå hele vejen til Berwick-upon-Tweed, så hun skal holde sig i live.
Harold har til rejsen til jakken, sit tøj og sine sejlersko, og absolut ingen form, for som Maureen fortæller ham, da han ringer hjem første gang “Du kan ikke gå, du går kun fra huset og til bilen…det var mig der ville gå, du har aldrig villet”, inden hun, som vi skal opleve flere gange i romanen, smider røret på efter en af mange spydigheder, som Harold har været vant til i det fuldstændig døde ægteskab, som de to personer har haft i 25 år.
Hvorfor ægteskabet er dødt, det finder læseren langsom ud af undervejs, og at der godt kan komme liv i mennesker igen, det viser denne fine bog af Rachel Joyce. Harold kommer ud for rigtigt mange oplevelser, men han møder næsten kun godhed fra alle de mennesker og en enkelt hund, han møder på vejen. Han oplever, at fuldstændigt ukendte mennesker hjælper ham, giver ham mad, overnatning, reparerer hans fødder og sko.
Det er kun, da en større af flok af mennesker, der gerne vil gå med ham, at han oplever egoisme.
Harold tror ikke på Gud, men bogen handler alligevel rigtigt meget om tro, om tro på sig selv, om tro på andre og om at, at hvis du tror på, at det du gør er rigtigt, så kan troen flytte bjerge.
I bogen skiftes der ofte mellem Harolds gåtur og hvordan Maureen har det derhjemme, hvordan de begge udvikler sig undervejs, og læseren får historien omkring Queenie. Historien om hvorfor ægteskabet er dødt, men også historien om, når det ser allerværst ud for Harold og han er ved at give op, hvordan hjælpen kommer fra andre mennesker og fra Maureen.
Jeg græd flere gange undervejs, mest af glæde. For mig var det en meget opløftende bog, som jeg klart kan anbefale til andre om at læse. Bogen handler om tro på noget, der ikke er Gud; om at kunne tilgive hinanden og sig selv, og så handler den om, at du skal huske at leve livet, mens du har det og gerne vil det.
Og filmen, den skal jeg have set, når den kommer på en streamingtjeneste, men jeg er bange for, at den ikke helt kommer til at nå bogen til sokkeholderne, selvom det er bogen forfatter, Rachel Joyce, der har lavet manuskriptet.
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af Rachel Joyce kan købes de steder, hvor du normalt køber bøger, eller også kan de læses på en af de bogstreamingtjenester som findes.
