Hvorfor er det, at jeg gerne vil undersøge emnet sorg noget dybere, og hvorfor gør jeg det egentligt ikke bare. For få øjeblikke siden, der færdiggjorde jeg bogen ´Tomrum, i chok og tiden efter et dødsfald` af Karin Feit Almberg. Jeg har læst den for at finde ud af, hvordan ægtefæller reagerer, når den ene falder bort, og jeg fik den anbefalet af en af de præster, som jeg arbejder sammen med i Møllevangskirken.
Jeg har læst bogen på et par dage, og selvom den ikke er særlig lang, så er det ikke længden med indholdet, der er værd at bide mærke i. Det må ikke have været nemt for forfatteren at skrive bogen, for hun rammer læseren meget dybt med de tanker og ord, som hun skriver, og jeg kommer som læser tæt ind i familielivet, savnet, tiden inden og tiden efter hendes ægtefælles død.
Hun har skrevet en bog mere omkring emnet – ´Mod – til livsglæde efter sorgen`, og det er den næste bog, som jeg vil kaste mig over. Både af interesse, men også af research, for hvis jeg nogen sinde skal lave den podcast om sorg og afmagt, og siden om Ventesorg, så bliver jeg også nødt til at gøre noget ved det. Jeg kan ikke bare blive ved med at sige, at jeg vil gøre det, jeg skal også få det gjort.
Hvorfor sorg er emnet, det er vel egentligt også lidt underligt, men jeg har brug for at læse mig ind og sætte mig meget mere ind i emnet. Specielt efter min mosters død i november 2021 og min mors nylige Alzheimers diagnose. Jeg kan endnu ikke helt sige, hvorfor det lige er der, jeg skal skrive og sætte ord på det emne, men det er interessant fænomen, og et emne som rammer de fleste af os en og flere gange i livet, når vi mindst venter det.
Jeg har stadig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til min mors diagnose, for hun har været syg meget, meget længe, men det har været noget andet, hun har fejlet. Jeg ved, at hendes hjerne lidt efter lidt vil falde væk, og jeg har slet ikke haft overvejelser over, hvordan det påvirker min far her og nu, og hvad det vil gøre ved ham fremover, men det vil jeg også skulle kigge ind i på et senere tidspunkt.
I dag har jeg også været til begravelse ved min anden moster, moster Inga hed hun, eller det hedder hun selvfølgelig endnu, selvom hun ikke er levende længere. Minderne har vi lov til at have, og det var også dejligt at være med ude i det sommerhus, jeg har hørt så meget om, efter bisættelsen i kirken. Dejligt at møde kusine Jette, og alle mine mange fætre på min mors side. De var der alle sammen, også Per fra USA og Finn fra Laos.
En dejlig måde at mindes og ses med familien, selvom omstændighederne ikke hvad været fantastiske.
Jeg ved at sorgen kommer til at ramme mig, og at ventesorgen allerede har ramt mig. Det er to forskellige begreber, som jeg vil dykke længere ned i fremover. Det skal komme ud til alle som en podcast, og måske en bog engang. Hvem ved, teksterne skal laves, lyden skal optages, klippes og sendes ud på det store internet.
Jeg tror måske, at jeg ved, hvorfor sorg interesserer mig, det kan være, at jeg vil forberede mig på den, blive klogere på den, når den inden alt for længe kommer til at ramme mig virkeligt hårdt, når en af mine forældre ikke længere er her. Der kan gå en uge, der kan gå et år, det kan gå mange år, men det vil ske, men spørgsmålet er bare, om du kan forberede dig på sorg…
