Det er sjældent, at jeg går efter struben på folk, at jeg går efter en historie, hvor der er rigtigt meget på spil omkring en sag i kommunen, eller en virksomhed, der er på gale veje. Jeg vil hellere fortælle menneskers historie om, hvor de er i deres liv, hvorfor de har valgt at gøre, hvad de gør, og hvorfor de er frivillige og gør en forskel for andre mennesker.
Jeg tænker selvfølgelig over, hvordan jeg præsenterer historierne for læserne, og hvordan indholdet hænger sammen, og jeg lader altid mine kilder læse deres citater, inden de udkommer, så jeg er sikker på, at jeg ikke har misforstået noget eller der er fejl i artiklen.
Hvordan historierne bliver modtaget af læserne, det finder jeg sjældent ud af, der sker kun, hvis jeg møder en læser på min vej, eller at en læser skriver en kommentar på sociale medier eller i kommentarfeltet på hjemmesiden.
Det sidste skete for nyligt, og jeg er stadig helt høj over, hvad læseren skrev om mig.
Det med at kunne gøre en forskel som journalist, det drømmer jeg vel om, og om det kan lade sig gøre, det ved jeg ikke selv, det skal altid være op til andre og vurdere.
Men jeg vil helt sikkert prøve at være til gavn med mine ord, og den tvivl, der nogle gange sætter sig i mig, når jeg sidder alene og skriver, den kommer forhåbentlig aldrig igen, for jeg skal bare kigge på de ord, som denne læser skrev som kommentar til mig.
Så bliver jeg glad, og finder ny energi.
