Tommy Prang Vonsyld - andersgodtfred.dk - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Filmen hedder “Escape from New York”, og foregår i 1997, hvor hele Manhatten er omdannet til et stort fængsel. Den amerikanske præsident er ombord i et fly, der bliver kapret, og han ender på øen. En fange, der er på vej til at blive indsat på øen, Snake Plisken hedder han, får tilbuddet om at blive benådet, hvis han kan finde og få præsidenten ud inden for 24 timer…og så går den vilde skattejagt.

Det var ret fantastisk at se filmen på det store lærred så mange år efter tilblivelsen, og inden filmen blev vist i Hadsten Bio, der havde filminstruktør Peder Pedersen et oplæg om filmen og hele John Carpenters karriere. Det var fint at få muligheden for at få et indblik i, hvad vi senere skulle se, og hvilke film, der ellers var værd at se af instruktøren.

At se filmen i biografen giver også en helt anden oplevelse, end at se den på en mindre skærm derhjemme, der er en anden stemning og lyd i en biograf, hvor du sidder med cirka 100 andre, der håber på en fantastisk oplevelse.

Det fik vi heldigvis, og tak til Tommy Prang Vonsyld, for at sætte filmen op i biografen, og til Hadsten Bio for at det kan lade sig gøre, at der bliver lavet de her specialarrangementer. Det næste Tommy sætter op er filmen “Escape to Victory”, en fodboldfilm fra starten af 1980´erne, hvor Sylvester Stallone, Michael Caine, Pelé og danskeren Søren Lindstrøm er med. Her kommer Søren Lindstrøm og fortæller om oplevelsen. Det sker den 9. Juni og igen i Hadsten.

Efter filmen var vi nogle stykker, der blev tilbage og talte om filmen og mange andre film. Jeg stod mest på sidelinjen og lyttede, for der var mange kapaciteter til stede denne aften, hvor kernen af de, der blev tilbage har arbejdet med film, og har stor viden om det. Der var blandt andet en del, som havde med det legendariske Inferno magasin, som Peder Pedersen var redaktør på. En spændende aften var det, og jeg var glad for at opleve samhørigheden om film, som du ikke lige har mulighed for at se hver dag i biografen.

Jeg har skrevet om Tommy Prang Vonsyld og “Escape from New York”, det kan læses lige her på www.softennyt.dk.

Skriv et svar