Jeg tog selvfølgelig et billede af fætteren med min telefon, og ville derfor undersøge, hvad det egentlig var, jeg så. Jeg var ganske sikker på, at det var en form for omstillingsanlæg, som stod der foran mig. Ganske rigtigt, så er det en gammel version af et lokalt omstillingsanlæg, fx i en virksomhed, hvor der bliver ringet ind i anlægget, og så kan personen stille videre til et lokalt nummer.
Det kan du vel næsten ikke forestille dig ville ske i dag, her er vi blevet vant til, at vi bare skal trykke 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6…når vi skal igennem til et firma, som vi har behov for at tale med. Her er det sjældent et menneske, du får i røret i første omgang, og jeg har erfaret, at ved Yousee, der er det heller ikke et menneske, du får i røret i anden omgang, men en chatbot, som taler til dig.
Nok om nutiden, og hvad der sker i dag, det er lidt sjovere at tænke tilbage på noget, der var engang, og som ens børn overhovedet ikke fatter en meter af.
Jeg kom selv til at tænke på det forleden, da jeg så “Hændelser ved vand” på DRTV, en serie der foregår i 1973 og 1991, og hvor fraværet af mobiler, computer osv. virkeligt er tilstede, og hvor opklaringen drejede sig om at tale med andre mennesker i stedet for at sidde med hovedet i en skærm.
Jeg ønsker mig ikke tilbage til gamle dage, men det var lidt spøjst at erindre dem, også at se det omstillingsapparat, som jeg aldrig selv har set brugt i sådan en version, men i andre versioner, dengang jeg var barn og var med min far på arbejde.
