22. december og indlæggelse

Eva og Daniel skulle virkeligt tidligt op, da Daniel skulle være på hospitalet klokken 7:15 for at kunne blive sendt til operation mellem 8 og 9. Freya og jeg stod op til, at vi kunne være der og sige farvel. Sarah nåede det også lige. Ikke, at vi tror, at der sker noget med Daniel, men man ved aldrig, når børn (eller voksne for den sags skyld) skal i narkose.

Daniel har prøvet det rigtigt mange gange, fem gange på Rigshospitalet og de gange, hvor han har fået lagt dræn i. Jeg har aldrig rigtigt været bange for, at der skulle ske noget, for jeg tænker altid, at jeg ikke vil tage sorgerne på forskud. Sådan har det oftest været. Jeg har dog også kunnet mærke de sidste par gange med drengene, at jeg har taget mere på vej.

Sidste gang vi var på Riget med Marius, der havde jeg svært ved, at sende ham i narkosen, og jeg græd lidt, da vi forlod operationsstuen. Det samme med Daniel i går, jeg tænkte meget på ham, da jeg vidste han skulle i narkose. Samtidig ved jeg også, at læger og sygeplejersker har fuldstændig styr på, hvad de laver, og jeg ingen grund har til bekymring, men det bliver heller aldrig rutine, at give sine børn fra sig, lige meget hvor mange gange jeg prøver det. Det viste sig heldigvis også, at der intet var at bekymre sig over. Snarere tværtimod, han fik ros, stor ros, da vi mødte ham på opvågningen. Narkoselægen havde aldrig oplevet en, der var så nem at bedøve, og hvor nemt det havde været, at holde ham bedøvet igennem operationen, men han har jo også prøvet det før.

Inden hospitalet
Marius var stadig syg, så Eva og jeg kunne ikke begge tage med til Aarhus, så jeg blev hjemme og fik pigerne afsted uden problemer, selvom Freya stadig er en skovl til at komme afsted om morgenen, men det nytter ikke noget at blive sur, det gør hun det ikke hurtigere af, i stedet må jeg bare blive ved med at indprente hende, at man altså skal komme til tiden.

Eva ringende klokken 8:30, der var Daniel kommet i narkose og kørt til operation, og de forventede , at han ville være færdig klokken 11:30 – 12:00 og han skulle derefter over på opvågning. Derfor aftalte vi, at hun skulle komme hjem, og så kunne vi køre derind klokken 11.

Da Eva kom hjem, blev vi enige om at få juletræet op at stå, så det kunne være klar til pyntning, når Daniel kommer hjem fra hospitalet igen den 23. december (eller senere samme dag, hvis han havde det godt nok).

Et flot træ, der – som vi skulle finde ud af dagen efter – desværre var skåret lidt skævt til, så der skulle en del til rettelser til, inden det kunne stå op lige (men mere om det i morgen). Her er det flotte træ.

Det flotte træ, som trænger til at blive rettet op.

Vi skulle så have Marius passer ved mine forældre i mens, men det var heller ikke noget problem, da vi havde aftalt det i forvejen. Hvornår vi kunne hente ham igen, ville vi ikke vide, men det var også OK. Vi havde også aftalt med Freya, at hun ville køre ned og hente Sarah efter skole, og hjælpe med at få alle hendes ting med hjem

På hospitalet
Eva og jeg kom afsted ved 11 tiden, og var som sædvanlig så heldige, at vi fik en gratis parkeringsplads, det er eller ikke ofte det sker, men vi plejer at være heldige.

Eva viste mig rundt på afdelingen, og jeg fik hilst på de andre på stuen. Lille Hugo var blevet indlagt akut, fordi han havde brækket lårbens knoglen, da han var faldet over noget i vuggestuen, så han lå med benene opad i en Storm-P-agtig opfindelse.


Hugo (kan vi ikke se her) ser film, mens benene er hejst op i denne konstruktion.

Da vi blev ført over på opvågningen, kom vi igennem kælderen. Her var der nogle dejavu oplevelser, jeg kunne huske, at jeg havde været her før dengang min mor arbejdede her, så det ligger nok 30 år tilbage, men der kom lige nogle oplevelser frem i erindringen, det var lidt skørt. Klik på billedet, og se flere billeder fra turen til opvågningen og tilbage igen.

 

I kælderen på vej til opvågning, klik for at se lidt flere billeder.

Daniel blev lagt i Narkose klokken 8:30 og vi skulle over til ham på opvågning klokken 12:20.

Her talte vi først med sygeplejerske, Lotte, som passer på Daniel, når han vågner. Da de kom med Daniel, roste narkosesygeplejersken Daniel helt vildt, fordi han var så dygtig til at blive bedøvet, og til at komme ud af det igen.

Her er det første billede af Daniel, jeg har lovet ham, ikke at vise så mange af ham, da hans ansigt ikke er helt normalt efter operationen.

 

Efter operationen
Det tog lidt tid inden han vågnede, han var også godt hævet i hage og læbe, der hvormed har haft fat i ham.
Kirurgen kom også forbi, og fortalte at det var gået rigtigt godt, John hedder kirurgen, og han har lavet disse operationer i 30 år, så det har han helt styr på.

Alle på afdelingerne har bare været rigtigt søde og behjælpelige, det er en fornøjelse at være her, men den hjælp og ro, der er over tingene.

Efter 1 1/2 time på opvågning kom vi tilbage til børneafdelingen i bygning 9, og igen frem til et udsædvanligt sødt og behageligt personale. Det er tremands stuer vi er på, og stue fem var fuldt belagt, men Daniel, Tobias og lille Hugo, der havde haft et lårbensbrud i vuggestuen den 21. december.

Eva kørte hjem efter en lille time, hun skulle hjem til de andre inden Freya skulle til fodbold og juleafslutning. Marius var hos mine forældre, og Viktor var kommet og lege med ham.

Så der var Daniel og mig tilbage + de andre på stuen. Daniel havde det rigtigt skidt, og fik en del morfin mens han stadig var på opvågning, og det hjalp ham også tilbage på stuen. Nu skulle vi så til og ind i en rytme med, hvornår han skal have smertestillende i løbet af dage, og så skulle han også i gang med at spise. Ikke at han må få almindelig mad. Det første døgn er det kun flydende og kold mad (koldskål, yoghurt og lignende), og derefter må ham godt få varmt mad, men det skal stadig være flydende eller meget blød (som suppe, eller most kartofler osv.).

Eftermiddagen gik med at Daniel hvilede sig og fik sovet en del. Han skulle bare have ro efter operationen, men han fik facetimet med Mormor og Morfar og sagt hej til Eva og ungerne derhjemme, det ville han gerne, bare så han kunne vise, at han var ok efter operationen.

En anden fantastisk ting på hospitalet og noget som vi ikke var vant til fra Riget var, at den indlagte pårørende kunne få gratis mad, og ikke skulle tænke på selv at hente noget. Daniel spiste alligevel ikke noget af det fra madvognen, og så var der mad til mig, det var eddermame høj klasse, og maden var af god kvalitet også. Ikke bare en ting, men flere forskellige retter at vælge imellem og suppe til forret, hvis man ville have det, og dessert var der også. Dette understreger også, hvor god en oplevelse Daniel og jeg havde (nok mest mig, for Daniel havde meget ondt).

Der var også virkelig flot pyntet op til jul, og de var stadig i gang med at pynte, mens vi var på afdelingen. Det var ret tydeligt, at der en del patienter, der skulle være på afdelingen juleaften og dagene efter, så personalet var i fuld gang med at hygge, og gøre det rigtigt pænt. En lille ting var, at der var popcorn, småkager og andet lækkert i opholdsstuen, det er alle de små ting, der også var med til, at vi havde et efter omstændighederne rigtigt godt ophold.

Der var virkelig flot pyntet på afdelingen, og sjældent har jeg mødt et personale, som var så dedikeret til at hjælpe de indlagte patienter.

21. december og Novos afgående direktør

Mit problem er ind i mellem, at jeg er pænt meget nyhedsjunkie, og kigger på min telefon lige så snart jeg er stået op, for at se om der er sket noget i løbet af natten. Nogle gange bliver man forfærdet, andre gange glad, men denne morgen blev jeg bare ked af det.

Berlingske havde en Ritzau telegram, hvor Martin Henriksen havde udtalt sig om, at der skal indføres asylkontrol ved grænsen, så man allerede kan afvise dem der, da de kommer fra Tyskland og ikke et krigshærget land, og at man af den grund kan afvise flygtningen.

Jeg blev ked af det fordi politikerne altid har travlt med at sende Forsvaret i krig. Jeg ved godt, at det ikke altid er alle de danske partier, der står bag udsendelserne, men Dansk Folkeparti har ikke holdt sig tilbage, overhovedet ikke. Ikke at de har sagt ja så mange gange som V og K, men alligevel. De var med i 2003, da vi begyndte for alvor at sende mange afsted, og DF har været med siden (oplysningerne har jeg fra www.veteranalliancen.dk og de kan læses via dette link).

Derfor mener jeg ikke, at en politiker, som Martin Henriksen, kan være bekendt ikke at tage i mod flygtningen i nød. Vi har bombet, slået mennesker ihjel og prøvet at hjælpe i forskellige konflikter. På det seneste i Syrien, hvor de danske F-16 fly har kastet en del bomber. Derfor skal vi også hjælpe, når vi kan, og derfor blev jeg ked af det, da jeg læste følgende Ritzau telegram (læs det på b.dk via dette link), når DF og Martin Henriksen mener, at folk skal vises ud inden de er kommet ind, det mener jeg ikke er menneskeligt og heller ej værdigt, hvor er empatien for folk i nød?

Marius syg og Daniel skal indlægges
Det var blevet den 21. december og dagen hvor Daniel skulle omkring taleinstituttet og kæbe kirurgisk afdeling på Aarhus Sygehus (eller det gamle Kommunehospital, som jeg plejer at kalde det…). Han skal have fyldt knogle i de huller, som Daniel har i den øvre gumme. Daniel er født med Dobbeltsidig læbe/gumme/ganespalte, og har derfor været igennem fem operationer på Rigshospitalet, og skal nu have lavet sin sjette, men heldigvis i Aarhus denne gang (Læs mere om Læbe- og Ganespalte her), og han skal indlægges den ene dag, opereres den næste og hjem den tredje, så det bliver noget nemmere, end alle turene til Rigshospitalet i København.

Eva tog med Daniel til Aarhus, mens jeg blev hjemme og fik pigerne sendt afsted, og også passet Marius. Han har godt nok haft det skidt de senere dage, og toppen temperaturmæssigt nåede han med 39,9.
Jeg skulle igen lave projekt, men det blev ikke til meget, for Marius skulle have hjælp det meste af tiden, om det var til Wii eller hvad det var, så jeg lod projekt ligge, og tog mig af Marius i stedet.

Eva og Daniel var hjemme igen ved 13-tiden, han havde fået lovning på McDonalds mad på vejen hjem, da det varer længe inden han kan få junkfood igen.

Jeg havde bagefter et par ærinder i Hinnerup, og da jeg kom tilbage, sov Eva og Marius.

Senere på eftermiddagen kom mine forældre forbi, de ville gerne sige hej til Daniel inden han skulle opereres, så vi hyggede os en times tid med gløgg og æbleskiver.

Til aften blev det til risengrød, hvor der er godt med næring i, og nem aftensmad for Eva onsdag, hvis Daniel og jeg bliver på hospitalet natten over.

Ellers skete der ikke meget mere denne dag, ungerne så julekalender, som de plejer, og de blev derefter sendt i seng. Eva og Daniel skal være på hospitalet klokken 07:15 den 22. december, så de skulle tidligt i seng for at høre vækkeuret klokken 05:30.

En ting mere vil jeg fremhæve fra dagen, og det er igen en artikel, denne gang fra Zetland, hvor en journalist har interviewet Lars Reiben, topchefen fra Novo. Hans måde at fortælle om sig selv, om om ledelse, mens også hvordan vores samfund er indrettet på, og at der ingen respekt er for håndværkere længere, det var meget inspirerende læsning. Artiklen kan findes her. Godnat og sov godt.

20. december og Rogue One

To drenge hjemme samtidigt i dag. Den ene fordi han skal opereres den 22. december, og den anden fordi han har mere end 39 i feber. Marius må ikke smitte Daniel, så Daniel ikke kan blive opereret. Den er lidt svær, for man sender ikke det ene barn væk. I stedet skal de bare holde sig fra hinanden, selvom det også er svært.

Det er også svært for Daniel at acceptere, at han ikke skal med i biffen og se den nye Star Wars Film. Jeg skal ind og se den med Torben, men han må ikke komme med, da han ikke skal uden for en dør.

Marius er sløj, en feber på over 39 er meget, og hvad gør man med en treårig der har feber? Man kan ikke gøre meget end at passe ham, og sørge for at han har det godt, men jeg synes godt nok, at det er voldsomt, men han er sej og klarer det pænt fint.

Det kan man også se her, at han ikke er helt på toppen.

Marius er ikke helt på toppen, feberen toppede ved 39,9.

Samtidig med, at jeg skal passe ham, så skal Mikkel og mit projekt også videre, selvom det går pænt langsomt, men det er nok også os begge to der er nogle drønnerter. VI er dog på rette vej, og vi ved, hvor vi vil hen med projektet, men vi har samtidigt aldrig prøvet, at lave noget sådant før, men vi skal nok nå det, selvom der er nogle bakker vi skal over, inden vi er i mål med det senest 16. januar.

Eva var ude og købe de sidste julegaver, mens jeg passede drengene hjemme, og hun fik også købt ind til pakkeleg, når vi skal være hos mine forældre anden juledag. Vi valgte også, at købe pakkelegs gaver for mine forældre i år, da det ikke var så godt, det de brugte sidste år. Ikke noget nævnt, men gammelt ragelse fra gemmerne, det hitter ikke helt vildt hos ungerne…og det er ikke for at være ærgerlig/besværlig, for forældrene mener det jo godt.

Jeg delte også et indlæg fra Favrskovposten, som Michael Wulff havde lavet den 2. december, der er video, der viser, hvor få børn der har cykellygter på cyklen, når de kører afsted om morgenen. Se med her…

Ubudne gæster og Rogue One
Vi var også bange for, at der havde været nogle uautoriserede personer i vores nye hus, men det viste sig, at det var smeden, der havde været forbi og fjerne radiatorerne i stueetagen, og han havde låst nogle døre, som vi ikke havde regnet med.

Det fandt jeg ud af, da jeg var derovre for at hente julekasser og prøve at finde Daniels indlæggelsespapirer. Jeg havde forinden ringet til far, for at høre om det var ham, der havde været i huset, men det var det ikke. I stedet kom han forbi, da jeg var i huset, og jeg tog ham bagefter med hjem til eftermiddagskaffe.

Det blev dog lidt kort, for jeg skulle hente Torben allerede klokken 17:20, da vi skulle i biffen og se “Rouge One ” klokken 18 i Hadsten Bio.

Daniel var ret sur over, at han ikke kunne komme med, men han accepterede det dog, da han vidste, at han ikke måtte forlade huset de her dage, da operationen kommer i første række, i stedet kan jeg tage ham med ind og se den efter jul/nytår.

Torben og jeg var da også begge spændte på, hvad filmen ville vise. Jeg vidste godt, at det ikke var en film i Star Wars sagaen, men en fortælling der ligger udenfor, men at filmen fortæller historien, der fører frem til kapitel fire i Star Wars sagaen “A new Hope”, den første film som udkom i 1977, men som reelt var nummer fire i serien.

“Rogue One” kommer ikke op i nærheden af de tre første film (4, 5 og 6), men Disney får nu fortalt historien så godt, at jeg direkte gik hjem og begyndte på “A New Hope”, da jeg kom hjem fra biografen (De viste den samtiddig på TV 3). Så den var god, og skuespillerne gjorde det også godt. Mads Mikkelsen ligende sig selv, og spillede det han plejer, der var intet nyt der, og jeg lagde også mærke til at Fares Fares havde en lille birolle tilsidst i filmen.

Det filmiske var fantastisk, nogle ufatteligt gode kampscener i rummet og på planeterne, jeg tror lidt, at Dubai har været inspirationskilde til noget af filmen. Vi så den i 3D, men det var der ingen grund til, det gav overhovedet ikke noget ekstra til filmen, da der ikke var nogle “3D-agtige” scener.

Men jeg var nu glad nok for, at have set filmen i biffen, det giver en anden oplevelse, end hjemme foran skærmen.

Jeg var allerede hjemme igen 20:35, og da sov ungerne ikke endnu. Det endte med, at Marius sov mellem Eva og jeg mens jeg så Star Wars i sengen indtil det blev sengetid for mig også.

19. december og grønt batteri

Jeg lærte noget nyt i dag, og det skriver jeg næsten helt uden at være ironisk! Jeg lærte, at man kan lægge sag an mod firmaer, der nægter at annoncere hos “Den Korte Avis”. Det må være helt skræmmende, når man er så klog, at man helt selv kan regne sig frem til det. Manden mener simpelthen, at det drejer sig om karteldannelse, hvis firmaerne “rotter sig sammen” mod “Den Korte Avis”, ja, jeg behøver vist ikke kommentere mere på den sag end, at henvise til tweetet, hvor jeg fik min åbenbaring. Tak til Hans Skovgaard Andersen, for at gøre mig opmærksom på ham knallerten, der kunne finde på at skrive noget sådan sludder – her er et link til tweetet…

Jeg lærte også om grøn strøm i dag, og dette mener jeg helt uden ironi, for det er min ældste datter, der har været med til at udarbejde det som projekt i 7. klasse i den forgange uge. Ikke at man ikke har hørt om grøn strøm før, vi bruger det endda 100% herhjemme, da vi producerer alt vores strøm selv.

Her er lige et billede af pigerne, inden jeg forklarer mere omkring deres projekt.

Så holder Yaya og Freya projekt fremlæggelse.

Fitness strøm og ansættelse
Pigerne havde tænkt over, at al den energi der bruges i fitness centrene, den må kunne opfanges og genbruges. Fx ved at telefoner, strøm og den energi der bruges til at holde centrene kørende, kunne komme fra brugerne. Man skal så bare opsamle energien og lede den til et batteri, så energien igen kan tappes der fra, når den skal bruges.

Det lyder som en fremrangende idé, og pigerne havde virkelig lagt mange tanker og ideer bag konceptet. Det var helt klart et af de bedre koncepter, som jeg så til præsentationen af alle projekterne på skolen denne mandag eftermiddag.

Efter præsentationen skulle jeg blive på skolen. Fordi jeg er medlem af skolebestyrelsen, så bliver jeg bedt om at deltage i ansættelsessamtaler. Her vil jeg ikke røbe for meget af, hvem og hvad der bliver sagt til sådanne samtaler, andet end, at der er virkelig stor forskel på, hvad folk skriver i deres ansøgninger, og så hvordan de klarer sig til en samtale. Hende jeg troede på inden samtalen, det viste sig at det ville slet ikke gå, hvis hun blev udsat for en 7. klasse, og omvendt med hende, der ikke havde lavet den mest fantastiske ansøgning, hun klarede den med bravour til samtalen, så jeg håber, at hun sagde ja til jobbet, da Berit ringede til hende.

Hjemme igen, der var Sarah, Elise og Josephine i gang med at bage pebernødder, eller faktisk var de færdige. De havde været i gang siden klokken 14 og nu var den 17:30. I stedet var det Freya, Marius og Daniel der rullede pebernødder. De brokkede sig dog gevaldigt over dejen, for mor havde puttet lidt for meget peber i, men de smagte nu godt alligevel da de var blevet bagt, men med en eftersmag af pebder.

Grunden til, at det var store bagedag var, at Sarah gerne ville have nogle veninder med hjem og bage. Eva havde været lidt tænksom omkring det, da hun mente, at to veninder måske ville være for meget, men det var gået over al forventning, og de havde hygget sig. Det fik forældrene også at vide, da de hentede pigerne. Her er et billede af dem lige inden de gik i gang med at bage.

Så er Josephine, Sarah og Elise klar til Pebernødde bagning (og fjollerier).

Sygdom, Trump og Famlily Man
Inden jeg tog over på skolen om eftermiddagen, da havde jeg passet ekstra godt på Marius. Eva var kommet hjem med ham, og hun havde egentlig også ringet, mens jeg havde talt med Telia (der havde ringet for 117 gang om mobiltelefoni). De havde ringet fra børnehaven omkring at Marius havde fået feber. Han havde det virkeligt også skidt, da han kom hjem. Han græd af træthed og sygdom, og jeg skyndte mig at putte ham i min seng, og jeg lå ved ham indtil jeg skulle over på skolen. Det er altid hyggeligt at putte sine børn, men det er godt nok synd for sådan en lille størrelse, når han har det så skidt, og at man ikke rigtigt kan gøre andet for ham, end at give ham nok væske, mad og en smertestillende pille hver sjette time.

Efter aftensmaden og mens ungerne så de forskellige julekalendere, så brugte Eva jeg tid på at se “Family Man” på DR K. Det er en helt igennem fantastisk film med Nicolas Cage og Tea Leoni, der viser lidt om, hvilke valg man tager i livet, og hvad der kan være det rigtige at gøre. Forinden havde der været “Savannah” på den samme kanal. Det er en af mine favorit film, og jeg kunne ikke rigtigt forstå, at den skulle vises mellem 17:30 og 19:45, et ikke særligt godt tidspunkt, at vise film på en mandag eftermiddag.

Efter Family Man, så så vi “The Graham Norton Show”, det var fra engang i september, men det var med Tom Cruise, Jude Law, Cobie Smulder (How I met your Mother) og Catherine Tate. Jeg har ikke set Tom Cruise i et talkshow før, det var derfor vi så det, og der er ret meget humor i Graham Norton Show, så det blev skægt.

Bagefter var det sengetid for alle (minus mig selvfølgelig), men jeg opererer jo tit med “second screen”, og jeg oplevede det syrede, at jeg breakede en historie fra New York Times på Twitter, inden de selv havde lagt den op, det var lidt underligt, også fordi det er meget, meget sjældent jeg laver et tweet (men det må jeg så lave om på). Twettet var omkring at nu var Trump blevet valgt til præsident af valgmændende, så nu var der ingen vej tilbage.

Det blev også lidt sent, for jeg faldt også over endnu et afsnit af “min” nye serie – “Justified” med Timothy Olyphant på Amazon Prime.

 

18. december og løbetur

Marius var vågen rigtigt mange gange i nat, så jeg var ikke helt frisk, da ungerne stod op søndag morgen. Eva lod mig sove lidt længere, så jeg var først oppe 8:30. Ikke at det gav mig meget mere, men lidt har også ret.

Da jeg ikke var kommet ud og løbe lørdag, så skulle jeg afsted her søndag formiddag efter morgenmaden. Jeg var ikke kommet tids nok op til at komme afsted med klubben, så det blev en alene tur i skoven og ud til Niels Ebbesens Eg. Det var meningen, at det skulle have været en ca. 10 – 12 km tur, men uret stod på 17,5 km da jeg kom hjem. En helt igennem fantastisk løbetur, der gjorde mig helt høj. Efter 9 km løb jeg og smilede over hele femøren, og var bare i et rigtigt godt humør.

At jeg ikke var super køn, og måske lignede en Prinsesse Leia med skæg, det skal jeg ikke helt udtale mig om (og så gjorde jeg det alligevel), men glad var jeg.

Kønt er det ikke, men det virker i kulden og sveden holdes tilbage.

Jeg løb og hørte podcast undervejs, den første var “Mennesker og Medier” med Kurt Strand fra P1 fredagen inden. Det første omhandlede Thyra Frank “skandalen”, der havde været i gang hele uge. Det hele startede med et TV 2 (ja, hvad ellers, man kunne ikke lade Thyra komme i gang, inden man skulle få hylet hende ud af den…TV 2 i en nøddeskal) lavede et interveiw med Thyra Frank, kort tid efter at hun var blevet Ældreminister. De fremlagde åbenbart billeder, af ældre der lå med ble og havde det skidt og journalisten spurgte så, hvad Thyra Frank ville gøre ved det.

I studiet sammen med Kurt Strand var t0 kommunikatører og en redaktør, der diskuterede for og i mod, og hvad der er god stil. Jeg kan ikke huske alle detaljer, men bl.a. Tine Aurvig-Huggenberger var en fornøjelse at lytte til, det samme var Jens Grund, hvorimod den tredje, Rasmus Jønsson lød som om han kom direkte fra at være rådgiver for regeringen (den har han været for den tidligere). Lyt selv efter, du finder udsendelsen lige her…Mennesker og Medier fra den 16. december 2016.

Jeg gik også i gang med “Orientering weekend” bagefter, men fik kun hørt lidt, det er som om, at når jeg løber kun kan koncentrere mig om at høre noget i ca. En time, så skal der noget musik til, fordi min hjerne begynder at tænke andet og specielt omkring det jeg hører. Men der kommer også mange flere ideer til hovedet på løbeturene, problemet er bare, at jeg får dem ikke skrevet ned, og denne gang havde jeg ikke lige mulighed for, at optage dem, da telefonen var lagt væk bag på ryggen.
Det var meget tåget under løbeturen, som man også kan se på de nedenstående billeder, men solen kom næsten frem en enkelt gang, og så var naturen i skoven virkelig smuk. Det er efterårsbilleder, selvom vi er i december, men det er flot alligevel.

Solen brød en kort overgang frem på min lange løbetur.

Hjemme igen og familien var samlet igen. Eva, Marius og Freya havde været i kirke og hygget sig, i mens Daniel var blevet hjemme, og Sarah var til fødselsdag hos Dicte fra klassen.

Daniel var i gang med den novelle han skal have lavet, men han havde store problemer med den, fordi den skulle skrives i nutid. Og så gad han heller ikke rigtigt, så han brugte vild lang tid på det. Så lidt hjælp måtte jeg give ham, nogle noter så han kunne komme videre.

De andre havde spist frokost, men Eva smurte også et par madder til mig, det er jeg virkelig glad for, at hun altid gerne vil gøre for mig, det er en af de små ting, som man bliver så glad for i ens parforhold. De små ting, som man gør for hinanden, og som betyder så rigtigt meget. Det er vi heldigvis begge to rigtigt gode til overfor hinanden.

Jeg skulle nu ikke have meget at spise, da vi skulle over til Janne og Jacob til gløgg og æbleskiver senere på dagen.

Marius blev rigtigt træt, så han fik en lur, men han nåede ikke at vågne inden vi skulle afsted, så jeg blev hjemme ved ham en halv time ekstra, så han kunne få sovet lidt mere.

Freya kom også til æbleskiver, hun havde brugt eftermiddagen hos Yaya, da de skulle have deres projekt færdigt, så de kunne præsentere det i skolen mandag.

Det var hyggeligt at være sammen med naboerne, vi snakkede i en time, og så bagefter første halvleg af den kamp , der gav Danmark fjerdepladsen til EM i kvindehåndbold 2016.

Vi tog hjem i halvlegen, jeg skulle ud til Stefan med nogle papirer, og jeg havde også lovet Eva at hente en bog på biblioteket, og så kunne jeg også lige så godt få købt noget fyrværkeri mens det var billigt i Bilka. Så Sarah og jeg drog afsted. Vi var i Bilka først, og derefter tog vi hjem til Stefan, og fik en snak og en juleøl. Bagefter var vi på biblioteket, og nåede hjem til aftensmaden klokken 18:35, ungerne skulle nå at spise inden julekalenderne gik i gang.

Aftenen gik med hygge, og så så jeg et par afsnit af den nye serie, som jeg er faldet i “Justified” (se link her til IMDB) med Timothy Olyphant. Den virker ret god, og jeg fik også set sæsonafslutningen, så nu kan jeg gå igang med sæson 2.